Orkla.dk-topbillede-1-aspect-ratio-16-9

JORDAN GREEN CLEAN vinder stor test i Politiken

Jordans Green Clean tandbørste er testvinder med topkarakter foran en række andre bud på bæredygtige tandbørster i Politikens test. Testpanelet fremhæver særligt, at Jordans tandbørste har et bedre greb og børstehoved i forhold til de andre i testen.

4. december 2019

Som et led i at reducere det klimamæssige aftryk, ønsker vi i Orkla i større grad at designe produkter og emballage, der består af genanvendt plast. I rækken af innovationer har vi udviklet Jordan Green Clean, som er en bæredygtig tandbørste, hvor håndtaget består af 100% genanvendt plastik, mens emballagen består af genanvendt pap. Derfor sætter vi stor pris på, at Politiken har kåret Jordan Green Clean som testvinder i deres store test af bæredygtige tandbørster.

Jordan Green Clean’s håndtag af genanvendt plast får den til at skille sig ud fra testens fem øvrige tandbørster, som alle er produceret med et håndtag i bambus. Testpanelet ser dog meget positivt på, at Jordans tandbørste består af plast fremfor bambus – både i et hygiejne- og bæredygtighedsperspektiv. Derfor ender Jordan Green Clean med at få topkarakter som den eneste tandbørste i testen.

”Selv om testvinderen er fremstillet af plastik, kan du sagtens købe den med god, grøn samvittighed. Det mener professor Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet, der har forsket i produkters livscyklus og bæredygtighed i mere end 30 år:

»Den mest bæredygtige tandbørste, du kan få, er af genanvendt plastik – ligesom den her (red: Jordan Green Clean)”.

Læs hele Politikens test af bæredygtige tandbørster fra udgaven den 30. nov. 2019: 2019-11-30_Politiken_print