Klimaforandringerne er en af vor tids største udfordringer. Orkla vil tage sin del af ansvaret for at håndtere problemerne i forbindelse med klimaændringer og bevarelsen af den biologiske mangfoldighed.
Vi arbejder langsigtet for at reducere udledningen af drivhusgasser baseret på, hvad Paris-aftalen kræver. Fra et kommercielt synspunkt er der vækstmuligheder for Orkla i den stigende interesse fra forbrugerne for en klimavenlig kost og bæredygtigt forbrug.
Orklas miljøpåvirkning fra egen drift er begrænset. Den største påvirkning kommer i råvareproduktion og -forbrug. Derfor arbejder vi for at reducere emissioner og påvirkning af miljøet i hele værdikæden. Vi har ambitiøse mål for at implementere en overgang til lavemissionsdrift, og det vil vi gøre gennem produktinnovation, investering i vedvarende energi, reduktion af energiforbrug og affald samt vigtige tiltag i forsyningskæden. Tiltag i forsyningskæden sker blandt andet gennem samarbejde og fælles initiativer som Sustainable Agriculture Initiative Platform (SAI Platform).
Vores tilgang
Orkla har en systematisk og omfattende tilgang til klimaarbejde og andre vigtige miljøfaktorer såsom brug af naturressourcer (råmaterialer, energi, vand) og affald. I efteråret 2021 afholdt Orkla en kapitalmarkedsdag, hvor styrkede klimamål blev kommunikeret (Se faktaboks). En detaljeret beskrivelse af mål, rutiner og arbejdsprocesser findes her.
For at sikre, at vi har styr på og laver forbedringer i forbindelse med miljøarbejdet i vores egne virksomheder, har vi udarbejdet en standard (Orkla HMS standard). Standarden beskriver de krav og forventninger, der stilles til virksomheder, når det kommer til det ydre miljø. Den beskriver også, hvad der skal til for at sikre et sikkert og godt arbejdsmiljø. Vi foretager løbende audit for at følge op på, hvordan virksomhederne har implementeret standarden. Formålet med revisionerne er at sikre, at virksomhederne fungerer korrekt efter love og regler, og at de har systemer og rutiner på plads til at have kontrol og mindske risikoen for alvorlige hændelser.